Vælg en side

Lines Blog

Skt. Hans tale ved Næsbjerg Spejderne

Skt. Hans tale ved Næsbjerg Spejderne

”Jeg er en heks!” Måske var det sådan Maren Spild sagde, da hun endelig – efter 9 måneders tortur i Blåtårn – gik til den bekendelse, som hendes bødler ønskede. Eller også brugte hun tidens ord – troldkvinde, troldkælling eller ”satans kælling”.

Maren Splid, som i øvrigt var født ikke så langt herfra i Grimstrup sogn, var gift med en dygtig skrædder og værtshusholder i Ribe. Hun var kendt som en del af det gode borgerskab og var velhavende og respekteret. Men Maren Splid var også selvstændig, temperamentsfuld og rapkæftet. Det kommer vi tilbage til.

I Ribe boede også en anden skrædder, Didrik Skrædder, og han var ikke nær så dygtig som Maren Splids mand. Didrik skrædder var fattig. I 1636 blev Didrik syg med opkast, krampeanfald og stumhed. Det kunne næppe være naturligt, mente man. Da kom Didrik i tanke om, at hans succesrige konkurrents kone, Maren Splid – 13 år tidligere – under et skænderi havde lovet ham en ulykke.

Nu er det jo mange år siden, at denne fortælling udspiller sig. Og tiden havde en betydning for hele sagen. For tiden var præget af krig efterfulgt af krig, fattigdom og pandemier som f.eks. den frygtede pest. ”Når krybben er tom bides hestene,” siger vi. Og det var det, der skete. Man var bange og bekymret. Og det kunne være svært at finde meningen i livet for slet ikke at tale om at finde noget at leve af.

Maren Splid blev efter sin bekendelse – efter tortur, eller pinligt forhør, som det blev kaldt – idømt at blive brændt på bålet for at have bedrevet trolddomskunster. Og Maren Splid blev således brændt på bålet – som vores heks vil blive det lige om lidt – i november 1641.

Lad os ikke dvæle for meget ved tanken om, at Maren Splid måske havde klaret sig bedre, hvis hun havde været knap så selvsikker og i stedet været en blid og føjelig kvinde. Det var dengang! Dét bliver man ikke brændt for i dag. Ikke på bålet i hvert fald.

”Jeg er en heks,” sagde Maren Splid. Men hvis Maren Splids forbrydelse bestod i, at hun var selvstændig, veltalende og temperamentsfuld, så er hun nok ikke den eneste, der bør sige: ”Jeg er en heks.” Jeg kender i hvert fald en enkelt mere, der så må gå til bekendelse og sige: ”Jeg er en heks”.

Fra Didrik skrædder begyndte sine først indirekte anklager og undergravning af Maren Splids position i samfundet og til Maren Splid endelig blev brændt på bålet gik der 5 år. Det startede med indirekte anklager, bagtaleri, bagvaskelse – altså en måde at få opbakningen og støtten til Maren Splid til at smuldre. Sidenhen blev anklagerne tydeligt udtalt, og sagen endte sågar i retten. Hvor den dog i første omgang ikke førte til noget. Men efter foretræde for kongen fik Didrik Skrædder sagen genoptaget. Og på det tidspunkt var Maren Splids navn så tyndslidt, at ingen længere ville bakke hende op. Hun endte i Blåtårn og sidenhen på bålet. Men det tog altså 5 år.

Sådan foregår det ikke i dag! I dag tager det ikke 5 år at blive undermineret og udskammet, som vi kalder det i dag. Med de sociale mediers indtog er den tid drastisk beskåret. Facebooks stifter Mark Zuckerberg drømte måske nok om at give demokratiet en spand kul ved at lade alle mand eje en mediekanal. Alle kan udgive sine tanker på skrift, næsten førend tankerne er tænkt færdig… Men Facebook og andre social medier er blevet andet og mere end en demokratisk katalysator, hvor censuren er fraværende. Det er også blevet en mulig offentlig gabestok, kun reguleret af det enkelte menneskes moral. I dag kan man hurtigt blive dømt – eller brændt om man vil – på de sociale medier – det tager ikke 5 år. Eller man kan blive vildledt af ”trolde”, som spreder usande budskaber med det formål at underminere samfundets sammenhængskraft og befolkningens tillid til autoriteterne.

På den måde ligner Maren Splids historie, nogle fortællinger som vi kender i 2021. Vi lever også i en tid med store omvæltninger og mange usikkerheder. Vi er stadig i gang med at overleve og bekæmpe en pandemi, som vi på mange måder er uforstående overfor, og som har sat en dæmper på vores muligheder for at mødes. Vi har ikke haft mulighed for at mødes og tale sammen og i dialog skabe mening i galskaben. ”Det er en underlig tid, vi lever i,” siger vi til hinanden.

Og det er det. Og den underlige tid har i den grad givet næring til mistroen i samfundet, konspirationsteorier og generel usikkerhed. Det sidste halvandet år er vi hver dag blevet bombarderet med nyheder eller analyser, hvor fakta fremlægges. Men vi er også blevet bombarderet med tilfældige personers tilfældige overvejelser. ”Er Christian Eriksen blevet vaccineret?”, ”Kom Corona-virussen fra et kinesisk laboratorium?”, ”Tror Sundhedsstyrelsen selv på effekten?,” eller den gængse: ”Politikerne ved ikke noget om det, de træffer beslutninger om.” Og så videre og så videre. Trolde og hvad jeg vil kalde ”tilfældige tåber” sætter lus i skindpelsen og morer sig ved at se andre skændes.

Helt ærligt: Vi løser ikke noget, ved at lade os føre i totterne på hinanden eller nedgøre hinanden. Lad os mødes i dialog og sammen skabe en fortælling, som vi kan trøste og styrke os ved. Så vi forstår, at der måske ikke er nogen mening med det hele, men at vi ikke skal miste håbet og livsmodet af den grund. Så vi sammen kan udholde de prøvelser, som vi bliver udsat for. Uden at vi brænder nogen af undervejs. Og lad os sammen styrke vores kritiske sans og vores moralske kodeks. Så vi ikke selv bliver hekse eller trolde.

Lad os glædes over, at heksebrændingerne ebbede ud de følgende 50 år efter Maren Splids afbrænding. At fornuften vandt. Og lad os også hjælpe os selv og hinanden med at lade fornuften vinde på de sociale medier. Se ingen kaldes ”en satans kælling”. Og så troldehærerne kæmper forgæves.

Jeg håber, at vi altid vil bruge midsommeren og Skt. Hans til at være anledning til at mødes! Hvor vi mødes og synger! Hvor vi mødes, synger og snakker sammen. Og hvor den magiske følelse, der opstår, når nætterne – der ellers er mørke – er lyse, hjælper os til at se lyset og letheden, som livet også rummer.

I fællesskabet kan vi holde frygten for det ukendte og det fremmede fra livet – derfor mødes vi om bålet og derfor synger vi sammen. I fællesskab om Drachmanns midsommervise kan vi holde hekse og trolde fra livet med glædesblus – med spejderbål.

God midsommer. God sommer.

Støt mig i at blive genvalgt til byrådet

Støt mig i at blive genvalgt til byrådet

Jeg valgte at stille op til valget af spidskandidat i Venstre, fordi jeg mente, at jeg havde meget at byde på for den videre udvikling af Varde kommune.
Det mener jeg stadig, at jeg har, og jeg synes, at det er blevet endnu mere vigtigt at give en stemme til vækst drevet med viden, udvikling og dialog

Derfor genopstiller jeg til byrådet ved KV21, og jeg har brug for støtte til min valgkamp.
Ethvert beløb – stort som småt – bliver værdsat!

Du kan indbetale beløbet til Næsbjerg-Rousthøje Venstre enten på konto 5982  8000006 eller på MobilePay 31717288 til vores kasserer Carsten Mølholm

Eksempelvis koster:

  • 1 valgplakat: 25 kr.
  • 1 m2 banner: 150 kr.
  • 1000 foldere: 500 kr.
  • 1 annonce i ugeavisen: 2750 kr.

Reglerne for støtte:
I reglerne om partistøtte og private bidrag fastsættes der årligt en beløbsgrænse. Denne grænse fastsættes af Indenrigsministeriet. I 2021 er grænsen for private og anonyme bidrag forhøjet til 21.900 kr. Beløb over denne grænse skal offentliggøres.

 

Energiøen – en gylden mulighed for Varde Kommune

Energiøen – en gylden mulighed for Varde Kommune

Læserbrev i Jydske Vestkysten skrevet sammen med Byrådskollega Peter Nielsen (V):

Med aftalen om en energiø i Nordsøen åbner der sig en gylden mulighed for Varde Kommune, hvis vi formår at løse en række opgaver med indsigt og koordinering og spille vores kort rigtigt og markant.

På den korte bane understreger det Varde Kommunes opgave med at gøre sig lækker som bosætningskommune for de personer, der gerne vil flytte til området som følge af en arbejdsplads i forbindelse med energiøen.

For erhvervslivet i Varde Kommune er Energiøen også godt nyt. For det første fordi det giver muligheder for nogle af virksomhederne i kommunen for at udvide sine nuværende aktiviteter med aktiviteter og produkter, der kan indgå i etablering og drift af energiøen. Ligesom det giver mulighed for, at nye virksomheder vil se det som attraktivt at placere sine aktiviteter i Varde Kommune.

Energiøen giver desuden udsigt for ungdommen til en fremtid i Vestjylland, hvor der er muligheder for spændende arbejde, uanset om man drømmer om en erhvervsuddannelse eller en lang videregående uddannelse eller noget derimellem.

På den lange bane strækker perspektivet i energiøen sig måske 50 år ud i fremtiden. Derfor skal vi også understøtte vores børns interesse i grøn omstilling og energi igennem skolegangen og uddannelsesvalg. Fordi det giver dem store muligheder for at være godt rustet til et job i Vestjylland i fremtiden.

Opgaverne kalder på en tværgående koordinering og indsats. Det kalder også på, at vi går i tæt samarbejde med de omkringliggende kommuner, så vi i fællesskab kan løfte opgaverne.

Om valget af spidskandidat

Om valget af spidskandidat

Jeg stillede op til Venstres valg af spidskandidat i januar 2021, fordi det er et naturligt valg, når man som jeg gerne vil have indflydelse på kommunens udvikling.

I første runde fik jeg 267 stemmer. Og i sidste og afgørende runde fik jeg 361 mod vinderen, Mads Sørensen, der fik 424.

Tak til alle, der støttede mig og arbejdede for, at det skulle blive mig, der blev Venstres spidskandidat.

Det var et tæt valg, og jeg er glad for den store opbakning og de mange fine tilkendegivelser, jeg har fået i den sammenhæng.

En del af efterspillet har desværre også handlet om, hvordan der op til spidskandidatvalget blev skaffet medlemmer og dermed stemmer. I et par vælgerforeninger valgte man at yde økonomisk støtte til prisen på medlemskaber, så de enten blev billigere eller gratis. Det er en metode, som jeg ikke på nogen måde bifalder, og som jeg aldrig selv vil bruge. Men metoden er ifølge Venstres vedtægter ikke ulovlig. Derfor tager jeg resultatet til efterretning og anerkender Mads som Venstres spidskandidat.

Link til artikler om valget:

Venstres borgmesterkandidat i Varde blev endnu en bonde

Betalte stemmer i Varde får konsekvenser for alle i Venstre

Hun har kaldt hans metoder usympatiske – men fra onsdag er stridsøksen begravet i Venstre

Sammen er vi stærke – bønder og akademikere

Sammen er vi stærke – bønder og akademikere

Læserbrev i Jydske Vestkysten den 28. januar 2021

Jeg synes, at der efter spidskandidat-valget i Venstre er tegnet et unødvendigt skarpt modsætningsforhold op imellem bønder og akademikere. Måske mest af mennesker uden for Venstre.

I Venstre er vi vokset ud af landbruget og liberale miljøer i byerne. Bøndernes frisættelse kan vi genkende i Venstres ideologiske tankesæt om frihed, frisind og personligt ansvar. Det er vi mange, der har stor kærlighed til og arbejder for. Venstre er et bredt favnende parti.

Her i Vestjylland har vi en historik, der fortæller os, at vækst i landbruget vokser ud af viden og samarbejde. Sådan gjorde man i Hjedding i 1882. Sådan bør vi også gøre det i 2020’erne: Sætte os sammen og med viden videreudvikle vores kommune.

Jeg synes, at vi skal række ud til dem og det, som vi ikke forstår. Deri ligger udvikling af os selv som mennesker og af Varde som kommune.

Når jeg tænker, at modsætningsforholdet er destruktivt, handler det om vores kommunes fortsatte udvikling. Varde Kommune er en udpræget landbrugskommune. Det skal vi blive ved med at være. Men landbrugssektoren er under pres, og det er en bunden opgave at levere et mere klimavenligt landbrug. Viden og forskning er en forudsætning for videre udvikling og dermed vækst. Ligesom det var i 1882.

Jeg ser ikke et modsætningsforhold imellem landbrug, viden og forskning – bønder og akademikere. Jeg er ser et potentiale. Sammen er vi stærke. Sammen skaber vi udvikling.

Støt mig i at blive Venstres borgmesterkandidat

Støt mig i at blive Venstres borgmesterkandidat

Den 25. januar beslutter Venstres medlemmer i Varde kommune hvem, der skal være Venstres borgmesterkandidat

Hvis du ikke er medlem af Venstre, kan du indmelde dig her:
www.venstre.dk/bliv-aktiv/bliv-medlem

Jeg håber, at du vil stemme på mig på en af følgende måder:

Digital afstemning
Som ved traditionel afstemning, blot på smartphone eller PC hjemmefra – starter kl. 19.

eller

Fremmøde
Foregår ved fremmøde på valgdagen i Horne Hallen mellem 13 og 17.
Foregår på papirstemmeseddel, hvor de opstillede kandidater angives i prioriteret rækkefølge.
Kræver ikke tilmelding.

Tak for din støtte 🙂

Godt nytår

Godt nytår

Nu går 2020 på hæld. ”Gud ske lov”, fristes man til at tænke….
Nu håber jeg, at 2021 melder sin ankomst – sammen med Corona-vaccinerne – med det jævne og muntre, som jeg og måske du længes efter.

2021 kommer for mit vedkommende til at stå i valgenes tegn. Først spidskandidatvalget i Venstre og siden kommunalvalget. Det er på ingen måde jævnt. Det er nærmere højdepunkter. Men det er også muntert og virksomt. For valgkamp er en mulighed for at bekende kulør, drøfte synspunkter og holdninger. Det er en tid, hvor vi må forholde os til samfundets udfordringer og fremlægge vores tro på løsninger af dem.

Jeg har skrevet mig ind i kampen om at blive Venstres spidskandidat i Varde ved det kommende kommunalvalg, fordi jeg tror på, at jeg med mit virke kan videreføre og udvikle en kommune, hvor det er trygt og godt at bo og leve – hele livet.

Mit menneskesyn og samfundssyn er, at ingen er forpligtet over evne. Alle er dog forpligtet af evne. Og så med et øje på, at fællesskabet kan bære. Så kort kan jeg opsummere mit syn på mennesker og samfund: Det hele skal balancere i et fællesskab, hvor vi tager vare på dem, der har brug for at blive taget vare på, og de, der kan, bidrager efter bedste evne.

Som gruppeformand for Venstre har jeg stået for en linje, hvor Venstre har taget initiativ til dialog om fælles løsninger for kommunen. Den linje vil jeg fortsætte og udbygge. Fordi det giver holdbare løsninger, at mange tager ejerskab, og det kan kommunens borgere bedst være tjent med.

I stedet for et nytårsforsæt vil jeg her skrive lidt om, hvad jeg bl.a. vil arbejde for, hvis jeg bliver valgt som Venstres spidskandidat.

Jeg drømmer om, at Varde kommune bliver stedet, hvor små og mellemstore virksomheder trives. Det kræver, at vi bliver endnu bedre til at samarbejde med de små erhvervsdrivende. Det er dem, vi har flest af i kommunen, og derfor skal vi blive rigtigt gode til at strukturere og udvikle samarbejdet. Det er vigtigt i sig selv, men også fordi det handler om at understøtte et velfungerende arbejdsmarked, hvor der er mange arbejdspladser, så vi der er erhvervsaktive, kan få et job her.

Kommunen er en stor organisation, som er ansvarlig for mange forskellige typer af service. Derfor er jeg opmærk på, hvordan vi kan tænke i større helheder for borgere og virksomheder. Det skal være let og enkelt at være i kontakt med kommunen. Og det kræver, at kommunen tør tage ansvar og hjælpe borger og virksomhed venligt og omsorgsfuldt igennem det kommunale system. Det betyder, at vi skal arbejde med smidige processer og samarbejde på tværs af organisationen.

Det er en national dagsorden, at Danmark skal have mere natur. Her skal vi være vakse ved havelågen. Det er oplagt at anvende de områder, der allerede er udlagt til andet end landbrug og de områder nærved. Her tænker jeg på Kallesmærsk hede og omegn. Det er lettest at oprette mere og vildere natur, hvor naturen allerede har gode forhold.

Som mor til et barn i børnehave og et barn i skole har jeg dugfriske oplevelser med at være forældre til børn, der nyder godt af kommunens services til børn. Jeg synes, der er meget, vi kan være stolte af. Men jeg mener også, at der stadig er ting, vi kan gøre bedre.

Jeg vil arbejde for, at vi kan fastholde skoler til de mindste børn, de steder hvor vi i dag har skoler, ligesom jeg vil undersøge, hvordan vi kan sikre større valgfrihed og mulighed for faglig stimulans for de største elever.

Foreningerne er demokratiets vugge. Foreninger er et spejl af samfundet. Derfor skal vi styrke foreningerne og den demokratiske base, som foreningerne er for mange unge. I foreningerne lærer de unge at tage ansvar. Ansvaret vokser sammen med de unge. Og derfor skal vi på den ene side sikre foreningerne gode rammevilkår og på den anden side drøfte med foreningerne, hvordan de fortsat kan tage del i den demokratiske dannelse.

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. Med enkelte højdepunkter. Sådan håber jeg, 2021 bliver.
Jeg håber og ønsker for os alle, at 2021 bliver vidunderligt år.

 

🎉🥂Godt nytår🎉🥂

Julekalender – 24. december

Julekalender – 24. december

JULEAFTEN

Så er vi nået til juleaften. Og nu skal vi vende os mod familien, spise den gode julemad, gå ture og i øvrigt bare være til stede sammen.

Glædelig jul til hver og en.

Tak fordi du har fulgt med i min julekalender. Jeg sætter stor pris på de mange snakke, det har givet mig rundt omkring. Tak!

Stor tak til alle, der har medvirket i og bag julekalenderen.

Særligt tak til Tine Lind, der har udarbejdet de flotte kalenderlåger, og til Tanja Arnholtz Nielsen, der hjalp mig med en film, der var blevet overtaget af drillenissen.

🎄🎄Glædelig jul🎄🎄
Julekalender – 23. december

Julekalender – 23. december

VÆR BEREDT!

Vær beredt! Er spejdernes motto. Som ung spejder betød mottoet intet for mig. Jeg fik måske endda tankerne hen på en Far til fire-film, hvor Lille Per – vandkæmmet og med bare knæ – er parat til at påtage sig ethvert ansvar – stort som småt.

Men jo ældre jeg bliver, desto mere indser jeg, hvor ”beredt” spejderne har lært mig at være. Og hvordan tilgangen gennemsyrer stort set alt, jeg gør her i livet.

Dagens låge er en hyldest til spejderne!

Jeg har været spejder, siden jeg var en lille pige, der kunne starte som ”grønsmutte”. Min mor var spejder, min søster var spejder, og jeg ville også være spejder. Og jeg elskede det fra første færd. Jeg elsker at være i naturen og udforske den; jeg elsker samarbejdet om at løse opgaver og jeg elsker at udforske nye aktiviteter – og dem er der altid mange af ved spejderne.

Da jeg var 14 år blev jeg assistent ved grønsmutterne og siden patruljeleder. På det tidspunkt begyndte jeg min lederuddannelse. Det kan virke fjollet – men noget af det viden, der sidder bedst fast ved mig i dag, har jeg fået på kurser, jeg var på som ung pige. Eller – måske er det ikke så fjollet endda. For spejdernes metode er lige så sikker som ”amen” i kirken. ”Learning by doing”, børn leder børn og vær beredt er nogle af elementerne i det. At lære mens vi er i gang – at udforske og lege os til viden – at have et klart mål og så udtænke aktiviteter, der fører frem til forståelse af pointen – det er så stærk en metode. Jeg vil gætte på, at du – hvis du også har været eller er spejder – sidder og ved lige nøjagtigt, hvad jeg taler om. Bagefter sidder viden på rygraden. Man har viden og man ved, hvordan man skal bruge sin viden.

Som spejder bliver du tildelt opgaver, som udfordrer dig tilstrækkeligt. ”Tilstrækkeligt” som i ”du må strække dig, hvis du skal lykkes”, men også som i ”vi har tillid til, at du kan”. Opgaverne vokser med dig – eller du vokser med opgaverne. Det er også en af grundene, til at spejderne kan afholde store aktiviteter og events, tilrettelagt og gennemført primært af frivillige. Personerne bag er oplært ved spejderne, og de ved, hvad der skal til for at lykkes. Og de ved, at der er tillid til dem.

Som spejder lærer du også at løfte i flok. Nogle gange må du gå forrest, andre gange midt i og atter andre gang bagerst. Noget af det mest værdifulde, jeg har lært ved De grønne pigespejdere, er fleksibilitet omkring min position. I nogle sammenhænge sidder jeg for bordenden og sætter både retning og dagsorden. I andre sammenhænge er jeg den mindst erfarne eller den mindst betydningsfulde og skal varetager opgaver som assistent eller stik-i-rend-dreng. Den fleksibilitet sætter jeg enormt stor pris på. For den betyder, at jeg er glad og tilfreds med mine opgaver – både den dag hvor jeg er leder, og den dag, hvor jeg er assistent.

Og nu, hvor det snart er jul, giver ”vær beredt” mening på en helt særlig måde. Jeg håber, du er ved at være klar til juleaften. At du er beredt 😊

 

🎄Glædelig lillejuleaften🎄
Julekalender – 22. december

Julekalender – 22. december

FOLKETINGET

Kommunalpolitik er afhængigt af national politik. Alene af den grund, at kommuner ikke må gøre noget, hvis der ikke er en lov, der giver lov til det, er kommunerne meget afhængige af den nationale politik.
Jeg skriver ofte om kommunalpolitik under hashtagget #sendmereråderum, fordi jeg grundlæggende synes, at der er for meget detailstyring af kommunale forhold fra Christiansborg. Jeg synes, at kommunerne burde have mere frihed til at styre de kommunale forhold, fordi det netop er de kommunale politikere, der kender de lokale forhold bedst.
I dagens video kan du se en lille snak, jeg har haft med Venstres Folketingskandidat fra Varde-kredsen, Preben Friis-Hauge.
Det er vigtigt for os i Varde kommune at have direkte adgang til et medlem af Folketinget, som kender kommunen indefra og som kender muligheder og udfordringer i kommunen. Jeg vil derfor gerne opfordre alle til at stemme på Preben Friis-Hauge, når der bliver udskrevet valg til Folketinget. Preben er dygtig til at opsamle og behandle kompleks viden og skabe løsninger. Varde kommunes borgere vil kunne være helt trygge med Preben som vores repræsentant på Christiansborg.
🎄Glædelig 22. december🎄