Vælg en side
Skt. Hans tale ved Næsbjerg Spejderne

Skt. Hans tale ved Næsbjerg Spejderne

”Jeg er en heks!” Måske var det sådan Maren Spild sagde, da hun endelig – efter 9 måneders tortur i Blåtårn – gik til den bekendelse, som hendes bødler ønskede. Eller også brugte hun tidens ord – troldkvinde, troldkælling eller ”satans kælling”.

Maren Splid, som i øvrigt var født ikke så langt herfra i Grimstrup sogn, var gift med en dygtig skrædder og værtshusholder i Ribe. Hun var kendt som en del af det gode borgerskab og var velhavende og respekteret. Men Maren Splid var også selvstændig, temperamentsfuld og rapkæftet. Det kommer vi tilbage til.

I Ribe boede også en anden skrædder, Didrik Skrædder, og han var ikke nær så dygtig som Maren Splids mand. Didrik skrædder var fattig. I 1636 blev Didrik syg med opkast, krampeanfald og stumhed. Det kunne næppe være naturligt, mente man. Da kom Didrik i tanke om, at hans succesrige konkurrents kone, Maren Splid – 13 år tidligere – under et skænderi havde lovet ham en ulykke.

Nu er det jo mange år siden, at denne fortælling udspiller sig. Og tiden havde en betydning for hele sagen. For tiden var præget af krig efterfulgt af krig, fattigdom og pandemier som f.eks. den frygtede pest. ”Når krybben er tom bides hestene,” siger vi. Og det var det, der skete. Man var bange og bekymret. Og det kunne være svært at finde meningen i livet for slet ikke at tale om at finde noget at leve af.

Maren Splid blev efter sin bekendelse – efter tortur, eller pinligt forhør, som det blev kaldt – idømt at blive brændt på bålet for at have bedrevet trolddomskunster. Og Maren Splid blev således brændt på bålet – som vores heks vil blive det lige om lidt – i november 1641.

Lad os ikke dvæle for meget ved tanken om, at Maren Splid måske havde klaret sig bedre, hvis hun havde været knap så selvsikker og i stedet været en blid og føjelig kvinde. Det var dengang! Dét bliver man ikke brændt for i dag. Ikke på bålet i hvert fald.

”Jeg er en heks,” sagde Maren Splid. Men hvis Maren Splids forbrydelse bestod i, at hun var selvstændig, veltalende og temperamentsfuld, så er hun nok ikke den eneste, der bør sige: ”Jeg er en heks.” Jeg kender i hvert fald en enkelt mere, der så må gå til bekendelse og sige: ”Jeg er en heks”.

Fra Didrik skrædder begyndte sine først indirekte anklager og undergravning af Maren Splids position i samfundet og til Maren Splid endelig blev brændt på bålet gik der 5 år. Det startede med indirekte anklager, bagtaleri, bagvaskelse – altså en måde at få opbakningen og støtten til Maren Splid til at smuldre. Sidenhen blev anklagerne tydeligt udtalt, og sagen endte sågar i retten. Hvor den dog i første omgang ikke førte til noget. Men efter foretræde for kongen fik Didrik Skrædder sagen genoptaget. Og på det tidspunkt var Maren Splids navn så tyndslidt, at ingen længere ville bakke hende op. Hun endte i Blåtårn og sidenhen på bålet. Men det tog altså 5 år.

Sådan foregår det ikke i dag! I dag tager det ikke 5 år at blive undermineret og udskammet, som vi kalder det i dag. Med de sociale mediers indtog er den tid drastisk beskåret. Facebooks stifter Mark Zuckerberg drømte måske nok om at give demokratiet en spand kul ved at lade alle mand eje en mediekanal. Alle kan udgive sine tanker på skrift, næsten førend tankerne er tænkt færdig… Men Facebook og andre social medier er blevet andet og mere end en demokratisk katalysator, hvor censuren er fraværende. Det er også blevet en mulig offentlig gabestok, kun reguleret af det enkelte menneskes moral. I dag kan man hurtigt blive dømt – eller brændt om man vil – på de sociale medier – det tager ikke 5 år. Eller man kan blive vildledt af ”trolde”, som spreder usande budskaber med det formål at underminere samfundets sammenhængskraft og befolkningens tillid til autoriteterne.

På den måde ligner Maren Splids historie, nogle fortællinger som vi kender i 2021. Vi lever også i en tid med store omvæltninger og mange usikkerheder. Vi er stadig i gang med at overleve og bekæmpe en pandemi, som vi på mange måder er uforstående overfor, og som har sat en dæmper på vores muligheder for at mødes. Vi har ikke haft mulighed for at mødes og tale sammen og i dialog skabe mening i galskaben. ”Det er en underlig tid, vi lever i,” siger vi til hinanden.

Og det er det. Og den underlige tid har i den grad givet næring til mistroen i samfundet, konspirationsteorier og generel usikkerhed. Det sidste halvandet år er vi hver dag blevet bombarderet med nyheder eller analyser, hvor fakta fremlægges. Men vi er også blevet bombarderet med tilfældige personers tilfældige overvejelser. ”Er Christian Eriksen blevet vaccineret?”, ”Kom Corona-virussen fra et kinesisk laboratorium?”, ”Tror Sundhedsstyrelsen selv på effekten?,” eller den gængse: ”Politikerne ved ikke noget om det, de træffer beslutninger om.” Og så videre og så videre. Trolde og hvad jeg vil kalde ”tilfældige tåber” sætter lus i skindpelsen og morer sig ved at se andre skændes.

Helt ærligt: Vi løser ikke noget, ved at lade os føre i totterne på hinanden eller nedgøre hinanden. Lad os mødes i dialog og sammen skabe en fortælling, som vi kan trøste og styrke os ved. Så vi forstår, at der måske ikke er nogen mening med det hele, men at vi ikke skal miste håbet og livsmodet af den grund. Så vi sammen kan udholde de prøvelser, som vi bliver udsat for. Uden at vi brænder nogen af undervejs. Og lad os sammen styrke vores kritiske sans og vores moralske kodeks. Så vi ikke selv bliver hekse eller trolde.

Lad os glædes over, at heksebrændingerne ebbede ud de følgende 50 år efter Maren Splids afbrænding. At fornuften vandt. Og lad os også hjælpe os selv og hinanden med at lade fornuften vinde på de sociale medier. Se ingen kaldes ”en satans kælling”. Og så troldehærerne kæmper forgæves.

Jeg håber, at vi altid vil bruge midsommeren og Skt. Hans til at være anledning til at mødes! Hvor vi mødes og synger! Hvor vi mødes, synger og snakker sammen. Og hvor den magiske følelse, der opstår, når nætterne – der ellers er mørke – er lyse, hjælper os til at se lyset og letheden, som livet også rummer.

I fællesskabet kan vi holde frygten for det ukendte og det fremmede fra livet – derfor mødes vi om bålet og derfor synger vi sammen. I fællesskab om Drachmanns midsommervise kan vi holde hekse og trolde fra livet med glædesblus – med spejderbål.

God midsommer. God sommer.

Støt mig i at blive genvalgt til byrådet

Støt mig i at blive genvalgt til byrådet

Jeg valgte at stille op til valget af spidskandidat i Venstre, fordi jeg mente, at jeg havde meget at byde på for den videre udvikling af Varde kommune.
Det mener jeg stadig, at jeg har, og jeg synes, at det er blevet endnu mere vigtigt at give en stemme til vækst drevet med viden, udvikling og dialog

Derfor genopstiller jeg til byrådet ved KV21, og jeg har brug for støtte til min valgkamp.
Ethvert beløb – stort som småt – bliver værdsat!

Du kan indbetale beløbet til Næsbjerg-Rousthøje Venstre enten på konto 5982  8000006 eller på MobilePay 31717288 til vores kasserer Carsten Mølholm

Eksempelvis koster:

  • 1 valgplakat: 25 kr.
  • 1 m2 banner: 150 kr.
  • 1000 foldere: 500 kr.
  • 1 annonce i ugeavisen: 2750 kr.

Reglerne for støtte:
I reglerne om partistøtte og private bidrag fastsættes der årligt en beløbsgrænse. Denne grænse fastsættes af Indenrigsministeriet. I 2021 er grænsen for private og anonyme bidrag forhøjet til 21.900 kr. Beløb over denne grænse skal offentliggøres.

 

Energiøen – en gylden mulighed for Varde Kommune

Energiøen – en gylden mulighed for Varde Kommune

Læserbrev i Jydske Vestkysten skrevet sammen med Byrådskollega Peter Nielsen (V):

Med aftalen om en energiø i Nordsøen åbner der sig en gylden mulighed for Varde Kommune, hvis vi formår at løse en række opgaver med indsigt og koordinering og spille vores kort rigtigt og markant.

På den korte bane understreger det Varde Kommunes opgave med at gøre sig lækker som bosætningskommune for de personer, der gerne vil flytte til området som følge af en arbejdsplads i forbindelse med energiøen.

For erhvervslivet i Varde Kommune er Energiøen også godt nyt. For det første fordi det giver muligheder for nogle af virksomhederne i kommunen for at udvide sine nuværende aktiviteter med aktiviteter og produkter, der kan indgå i etablering og drift af energiøen. Ligesom det giver mulighed for, at nye virksomheder vil se det som attraktivt at placere sine aktiviteter i Varde Kommune.

Energiøen giver desuden udsigt for ungdommen til en fremtid i Vestjylland, hvor der er muligheder for spændende arbejde, uanset om man drømmer om en erhvervsuddannelse eller en lang videregående uddannelse eller noget derimellem.

På den lange bane strækker perspektivet i energiøen sig måske 50 år ud i fremtiden. Derfor skal vi også understøtte vores børns interesse i grøn omstilling og energi igennem skolegangen og uddannelsesvalg. Fordi det giver dem store muligheder for at være godt rustet til et job i Vestjylland i fremtiden.

Opgaverne kalder på en tværgående koordinering og indsats. Det kalder også på, at vi går i tæt samarbejde med de omkringliggende kommuner, så vi i fællesskab kan løfte opgaverne.

Om valget af spidskandidat

Om valget af spidskandidat

Jeg stillede op til Venstres valg af spidskandidat i januar 2021, fordi det er et naturligt valg, når man som jeg gerne vil have indflydelse på kommunens udvikling.

I første runde fik jeg 267 stemmer. Og i sidste og afgørende runde fik jeg 361 mod vinderen, Mads Sørensen, der fik 424.

Tak til alle, der støttede mig og arbejdede for, at det skulle blive mig, der blev Venstres spidskandidat.

Det var et tæt valg, og jeg er glad for den store opbakning og de mange fine tilkendegivelser, jeg har fået i den sammenhæng.

En del af efterspillet har desværre også handlet om, hvordan der op til spidskandidatvalget blev skaffet medlemmer og dermed stemmer. I et par vælgerforeninger valgte man at yde økonomisk støtte til prisen på medlemskaber, så de enten blev billigere eller gratis. Det er en metode, som jeg ikke på nogen måde bifalder, og som jeg aldrig selv vil bruge. Men metoden er ifølge Venstres vedtægter ikke ulovlig. Derfor tager jeg resultatet til efterretning og anerkender Mads som Venstres spidskandidat.

Link til artikler om valget:

Venstres borgmesterkandidat i Varde blev endnu en bonde

Betalte stemmer i Varde får konsekvenser for alle i Venstre

Hun har kaldt hans metoder usympatiske – men fra onsdag er stridsøksen begravet i Venstre

Om valget af spidskandidat

Sammen er vi stærke – bønder og akademikere

Læserbrev i Jydske Vestkysten den 28. januar 2021

Jeg synes, at der efter spidskandidat-valget i Venstre er tegnet et unødvendigt skarpt modsætningsforhold op imellem bønder og akademikere. Måske mest af mennesker uden for Venstre.

I Venstre er vi vokset ud af landbruget og liberale miljøer i byerne. Bøndernes frisættelse kan vi genkende i Venstres ideologiske tankesæt om frihed, frisind og personligt ansvar. Det er vi mange, der har stor kærlighed til og arbejder for. Venstre er et bredt favnende parti.

Her i Vestjylland har vi en historik, der fortæller os, at vækst i landbruget vokser ud af viden og samarbejde. Sådan gjorde man i Hjedding i 1882. Sådan bør vi også gøre det i 2020’erne: Sætte os sammen og med viden videreudvikle vores kommune.

Jeg synes, at vi skal række ud til dem og det, som vi ikke forstår. Deri ligger udvikling af os selv som mennesker og af Varde som kommune.

Når jeg tænker, at modsætningsforholdet er destruktivt, handler det om vores kommunes fortsatte udvikling. Varde Kommune er en udpræget landbrugskommune. Det skal vi blive ved med at være. Men landbrugssektoren er under pres, og det er en bunden opgave at levere et mere klimavenligt landbrug. Viden og forskning er en forudsætning for videre udvikling og dermed vækst. Ligesom det var i 1882.

Jeg ser ikke et modsætningsforhold imellem landbrug, viden og forskning – bønder og akademikere. Jeg er ser et potentiale. Sammen er vi stærke. Sammen skaber vi udvikling.