Vælg en side

Vi har mange kulturelle fyrtårne i Varde. Nu kommer der et mere. Med FLUGT håber vi på endnu flere synergier.

Jeg er virkelig glad for at økonomien er kommet på plads, det har været en lang proces og en holdindsats, der har gjort at vi nu endelig kan få ombygget Flygtningelejren til et museum, der formidler de mange dilemmaer og historier, som vi ikke har hørt endnu.

Billedet er fra et besøg i 2018 af daværende finansminister Kristian Jensen, som udviste stor forståelse for vigtigheden af det kommende flygtningemuseum i Oksbøl. Vi står og kikker på en grav, hvor en af de mange tyske mødre, har måtte lægge sin 2-årige i.

Der er så utrolig mange historier fra besættelsestiden, som endnu ikke er fortalt; 35.000 flygtninge i en lille lejr og med begrænset adgang til mad og lægehjælp – børn og gamle bukkede under som de første. Men flygtningelejren er også fortællingen om, hvordan genopdragelsen i demokrati foregik. Og fortællingen om, hvordan en forsoning trods alt lod sig gøre.

Så er den hjemme: Byggeriet af nyt supermuseum til 100 millioner kroner i Oksbøl går i gang