Vælg en side
Sommerferiens sidste tanke

Sommerferiens sidste tanke

I år har vi holdt sommer i Danmark. Tvunget af vores trang til tryghed – men bestemt uden større afsavn. For Danmark er dejligst. Vi har specielt nydt stunderne sammen med de forsømte venner. Sikke en skøn genforening med de mennesker, som vi holder af ❤️
I år har vi benyttet 100 året for genforeningen til at udforske vores sønderjyske aner sammen med vores børn og forældre. Det har lært os meget om Sønderjylland og Danmark. Men det har også lært os meget om os selv:
“Jeg er ikke bange for at arbejde,” plejer jeg at sige om en af mine kvaliteter: At jeg ved, at jeg kan tage fra, og jeg ved, at siger jeg ja til noget, så følger jeg det også til dørs.

Nu ved jeg, at det ligger i mit DNA. Vores forældre, deres forældre og forældrene før dem, har altid arbejdet sig til dagen og vejen, og viste os dermed vejen til et liv, hvor vi har frihed til at vælge. Så længe vi sørgede for at kunne klare os selv.

I morgen begynder arbejdslivet så igen. Jeg ved, jeg kan tage fra. Og jeg ved, at der venter mig nye spændende opgaver med ansvaret for to nye uddannelser. Dem vil jeg følge til dørs 😉

 

God sensommer